Håndbog om matematik i grundskolen
                									
							
                
                    525 DKK
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Udvidet og gennemredigeret udgave af klassikeren  om matematik i grundskolen.
Dagens matematiklærere mødes med store krav og udfordringer. De skal tilrettelægge  og gennemføre undervisning, der gør det muligt for den enkelte elev at  nå de nationale læringsmål og at lære så meget, som han eller hun nu kan. Det  kræver bred og opdateret viden om læring og undervisning i faget, og det kræver  indsigt i teknologi, læremidler og typiske matematikvanskeligheder. 
Håndbog om matematik i grundskolen behandler en lang række aktuelle matematikfaglige  problemstillinger. Bogen giver dermed matematiklærere og matematikvejledere  et alsidigt og nuanceret redskab til at udvikle undervisningen  og opbygge et stærkt og kvalificeret fagsamarbejde til gavn for udviklingen af  matematikfaget – og dermed for elevernes læring i matematik. 
Bogen har bl.a. fokus på matematiske kompetencer, faglig læsning, matematisk  dannelse, digitale teknologier, evaluering samt elever med særlige talenter og  med matematikvanskeligheder. Denne udvidede og gennemreviderede udgave  er suppleret med nye kapitler om den aktuelle didaktiske forskning og tilhørende  praksiserfaringer. Herunder også de digitale teknologiers betydning i matematikundervisningen  og forandring og udvikling af skolens undervisningskultur. 
Alle kapitler er revideret og opdateret med den nyeste viden og forskning.  Bogens 33 kapitler omfatter de overordnede temaer:
• Matematik som fag 
• Læring af matematik 
• Undervisning i matematik 
• Analoge og digitale læremidler 
• Elever med særlige behov 
• Samarbejde, vejledning og rådgivning 
Håndbog om matematik i grundskolen henvender sig til lærere, matematikvejledere,  skoleledere, PPR-medarbejdere og andre, der beskæftiger sig med og  interesserer sig for læring, undervisning og vejledning i matematik i grundskolen. 
Håndbogen er redigeret af Michael Wahl Andersen og Peter Weng og rummer kapitler skrevet af førende danske, norske og svenske matematikdidaktikere.