Have og helvede

Ursula Andkjær Olsen siger om teksten:   ”I HAVE OG HELVEDE er NAVNET navn for identitet og for individets autonomi. I HAVE OG HELVEDE GIVES, MODTAGES og TABES NAVNE, gives, modtages og tabes identitet og autonomi, lykke og frihed. Således har mennesket i tilstanden HAVE lov til at give sig selv og andre ting NAVN, tilegne sig sig selv og tingene. I tilstanden HELVEDE fratages eller berøves mennesket sit NAVN, sit væsen. I mellem eller igennem HAVE og HELVEDE snor sig SLANGEN – det kollektive, det bevægelige samfund som GIVER alting NAVN, og som også har magten til at FRATAGE tingene og menneskene deres navn igen. SLANGEN kan – når den danner et lukket kredsløb, når bider sig selv i halen, så at sige – give en fornemmelse af at NAVNENE hænger rigtigt sammen med tingene. Dog, siden PARADIS blev forladt har ingen NAVNE rigtigt siddet fast på noget mere.”   Julie Andkjær Olsen siger om billederne:   ”I broderiets møjsommelige og tålmodige arbejde viser SLANGEN sin evne til at fæstne sig selv og sit værdisystem i verden. HAVEN til gengæld er drømmen om at kunne tegne sin verden op i én fri bevægelse, mens livet i HELVEDE er instrumentaliseret, klippet sammen af bidder, på en gang aggressivt og afnægtigt, som afslører et frygteligt udtryksbehov og ingen egne ord at udtrykke sig med.”