På en øde skotsk klippekyst stod engang fire store sten – Søstrene fra Skara.
Sagnet beretter, at stenene var rejst af en sørgende far for at lede hans bortførte døtre hjem.
Skulle nogen få den tanke at styrte stenene omkuld, ville de blive ramt af en forbandelse:
Også deres familie ville blive spredt for alle vinde og aldrig kunne finde hjem igen.
Skotland, 1931.
Ved en klippekyst i Skotland troner fire kolossale sten. Ifølge sagnet vil den, der forsøger at fjerne dem, blive forbandet, og sagnet taler måske sandt, for da den velhavende forretningsmand Charles Blackmore vælter de fire sten for at forbedre sin udsigt, , mister han alt: sin formue, sin kone og sine fire døtre. Døtrene bliver spredt for alle vinde, men hver datter bærer en ring, et arvestykke med en hemmelig kraft. Iris, den ældste datter, rejser til Ceylon og videre til Australiens vidtstrakte ødemark, men vil hun nogensinde finde hjem til sine søstre?
London, nutiden.
Da den unge Roz flytter fra Australien til London, medbringer hun kun en ejendel: en gammel fingerring, der tilhørte hendes afdøde mor. Hun føler sig rodløs, men alt ændrer sig, da hun ser et maleri af fire store sten på en skotsk klippekyst. Maleriet vækker en uforklarlig forbindelse til ringen på hendes finger, og i sin søgen efter dets oprindelse begynder Roz at stykke sin egen familiehistorie sammen. Snart må hun erkende, at det er umuligt at flygte fra fortiden.
De fire sten er første bind i Eleanor Buchanans storslåede serie om fire søstre, der bliver spredt over hele verden – og om deres efterkommere, der kæmper for at finde hjem. En episk fortælling fuld af mystik, kærlighed og længsel, der fører dig fra Skotlands stormfulde kyster til Ceylons teplantager, Australiens støvede outback og Londons pulserende gader.
Pressen skriver:
“En fængslende og storslået fortælling i to tidsspor, der går lige i hjertet – og slutter med et løfte om flere bøger på vej.”
– Soraya Lane
“Et uforudsigeligt mysterium, der strækker sig over tid og landegrænser. Smuk prosa, levende karakterer og stærke, sanselige beskrivelser gør bogen til en dybt rørende læseoplevelse.”
– Santa Montefiore
"En vidunderlig, medrivende episk fortælling, der udfolder sig over generationer – om fire bortkomne døtre, et forladt hus ved den barske skotske kyst og en årtier gammel forbandelse, der driver ind med havets tåge. Stemningsfuld, rig og dybt tilfredsstillende –en af årets bedste læseoplevelser."
– Kristin Harmel
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)