Henry Ford-reglen
209 DKK
(Vejl. pris: 230 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-04-22
Industriens pionerånd i en AI-tid:
DIGITAL VISMAND VENDER AI-VISION PÅ HOVEDET
– AI i centrum for arbejdet, og almenvellet i centrum for etikken. Sådan bliver AI nøglen til et opdateret velfærdssamfund.
Kunstig intelligens er hverken science fiction eller en bedre version af menneskets intelligens. Men det tror vi. Og vi bruger den i dag kun til at hjælpe os med at udføre arbejdet på præcis samme måde, som vi selv ville gøre, i stedet for fra grunden at gentænke vores arbejde – med intelligent teknologi ved hånden.
Vi lader frygt for at skade den enkelte og forsigtighed styre politik og ledelsesbeslutninger, fordi vi glemmer vores etiske forpligtigelse til at anvende AI i samfundets tjeneste.
Vi skal lære at tænke ud fra AI’s måde at gøre tingene på, ikke menneskets.
AI rummer et enormt potentiale for samfund, borgere og erhvervsliv. Digital vismand Bent Dalager opfordrer i HENRY FORD REGLEN til at tænke visionært og almennyttigt og forstå arbejde og AI-etik på nye måder.
BENT DALAGER er digital vismand, co-founder og partner i KPMG NewTech, co-founder af Danish Quantum Community, co-founder af det Faglige Dataetiske Råd, viceforperson i IT branchens Policy Board for NewTech og medlem af Finanstilsynets Fintech-team. Han underviser i AI på Copenhagen Business School og på INSEAD MBA og er vært på KPMG-podcasten Tech Talk om AI og ny teknologi samt på tv-programmet AI til tiden (DK4).