Historien om den store arbejdskamp på Fyns Amts Avis

156 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Dette er historien om den store arbejdskamp, som i 1980-81 rasede omkring det sydfynske bladhus Svendborg Avis A/S, der blandt andet udgav Fyns Amts Avis. Det er krisetider i Danmark, og det smitter også af på avisbranchen. Færre køber avis, og annoncering udebliver. Fyns Amts Avis står over for en lukning, da banken har lukket kassen i. Den vil ikke længere finansiere avisens løbende underskud. Egenkapitalen er ved at være spist op, og næste års regnskaber ser alt andet end lovende ud. Man har forsøgt alle gængse sparetiltag, men har ikke kunnet få selskabets økonomi rettet op. Bestyrelsen ansætter derfor en ung fremadstormende teknikumingeniør, Arne Pedersen, til at forsøge at redde virksomheden. Arne Pedersen får hurtigt analyseret sig frem til, hvad der er virksomhedens problemer, og tager meget drastiske og utraditionelle midler i brug for at redde virksomheden. Dette udløser næsten omgående en langvarig konflikt med det meget magtfulde typografforbund. Der udspiller sig efterfølgende en arbejdskamp omkring Fyns Amts Avis, hvis lige man kan have svært ved at forestille sig i dag, hvor omstillingsparathed er blevet et must de fleste steder. Denne bog er et kig helt ind i maskinrummet hos avisens ledelse under den store arbejdskamp. Historien fortælles ud fra den lange række artikler, der blev skrevet om sagen i datidens aviser, og langt hen ad vejen af Arne Pedersen selv via en række helt nye interviews. Uddrag af bogen ”Da jeg så kom der ned den 1. november og blev modtaget af bestyrelsesformanden, som hed Aage Slæbæk, og næstformanden Preben Møller, som var automobilhandler, startede Slæbæk med at sige: Ja, han ville jo gerne byde mig velkommen, men de var sådan set kede af, at have trukket mig ud af sådan et godt job, for de vidste ikke, at det så så alvorligt ud for avisen. Hvis de havde vidst det, ville de ikke have trukket mig ud af det fine job, som jeg havde. Så siger han, at nu kan du jo lige komme til dig selv her i dag, og så kommer vi igen i morgen. Derefter skulle jeg hilse på alle i virksomheden. Næste dag kom de igen og sagde, at nu mente de sådan set, at jeg havde 20 dage til at finde ud af, hvordan jeg ville redde virksomheden. Der var bestyrelsesmøde på det tidspunkt – og så skulle man tage stilling til, om de skulle lukke eller om de skulle forsøge at fortsætte. Man var i den anspændte situation, at banken ikke længere ville finansiere det løbende underskud. Det var sådan set starten på det arrangement, som jeg kom ind i nede i Svendborg.” Arne Pedersen fik altså 20 dage til at redde Fyns Amts Avis, eller rettere A/S Svendborg Avis, som selskabet, der udgav avisen, egentlig hed. A/S Svendborg Avis udgav ud over selve Fyns Amts Avis også fire distriktsblade: Ugeavisen Svendborg, Ugeavisen Odense, Langelands-Posten og Torsdagsavisen i Faaborg. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-12) og bøgerne om Saga Studio (2016-18) i samarbejde med Niels Jørgen Clement.

Boginfo


Titel
Historien om den store arbejdskamp på Fyns Amts Avis
Forfatter
Paw Kåre Pedersen
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2019-04-17
Kategorier
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1. ebogsudgave
ISBN
9788772184074
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
156 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
158 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)