Et sommerhus uden for Berlin bliver prisme for en smuk og brutal fortælling om et mørkt århundrede i Europa. Tyskland, 1930’erne. Ved bredden af en sø i Berlin bygger en arkitekt en drøm af et hus til sin unge hustru. Huset er omringet af en frodig have, som gartneren passer, og er tænkt som et sted for rekreation og hvile. Imidlertid hænger der mørke skygger over landskabet og de mennesker, der kommer til at bo der: En ung kvinde har druknet sig i søen, de jødiske naboer forsvinder én efter én, Den røde armé raserer huset og haven, en kvinde gemmer sig i klædeskabet i krigens kaotiske sidste dage, en ung østtysk student forsøger at svømme mod friheden i Vest, et ægtepar vender tilbage efter et brutalt eksil i Sibirien. Sommerhuset står støt gennem alle omvæltninger – lige til det ikke længere gør det. “Hjemsøgelse er en enorm præstation med en umådelig resonans.” The Guardian
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)