Hovedforhandling i straffesager
1956 DKK
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-06-18
Nyt i 5. udgave
Nicolaj Sivan Holst viderefører med denne nye udgave Jørgen Jochimsens omfangsrige værk, der er til gavn for ikke bare praktikere, men alle med interesse for straffesagers gennemførelse. Bogen er ajourført med de seneste lovændringer og nyeste retspraksis, ligesom forældede spørgsmål er udgået og nye relevante problemstillinger tilføjet. Værket bibeholder sin oprindelige opbygning.
Bogen giver en solid gennemgang af retsplejelovens bestemmelser om hovedforhandling i straffesager – i byret, landsret og Højesteret
Reglerne vedrørende hovedforhandling beskrives systematisk med inddragelse af relevante domsreferater, og de spørgsmål, der erfaringsmæssigt opstår under en hovedforhandling er medbragt. Bogen er herved velegnet som opslagsbog.
Forfatteren gennemgår bl.a. reglerne for:
- Forberedelse af hovedforhandling - herunder tiltalespørgsmålet, anklageskriftet og bevisfortegnelse. Domsmandssager.
- Nævningesager.
- Tilståelsessager og bødeforelæg.
- Straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere.
- Ankesager og kæresager ved Landsret Ankesager ved Højesteret.
- Dokumentation under hovedforhandlingen af retsforklaringer og forklaringer, der er afgivet til politiet.
Målgruppe
Bogen henvender sig til forsvarere, anklagere og dommere og i øvrigt til alle, der beskæftiger sig med behandling af straffesager.
Om forfatteren
Nicolaj Sivan Holst er professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet og har tidligere været anklager og konstitueret dommer ved landsretten. Han har bistået Undersøgelseskommissionen om politiets indgriben over for demonstranter i forbindelse med kinesiske statsbesøg m.v. og Granskningskommission om mink. Han har desuden været medlem af Justitsministeriets arbejdsgruppe om digitale krænkelser. Nicolaj udarbejder endvidere kommentarer til straffeloven i Karnovs Lovsamling.
Jørgen Jochimsen var ansat ved domstolene i 30 år og havde herved virke som landsdommer i 20 år. Han var tillige censor på Det Juridiske Fakultet, Aarhus Universitet og i en periode næstformand i Flygtningenævnet. Han forfattede en lang række bøger om strafferet og skrev tillige fremstillinger om civilret. Han udarbejdede endvidere kommentarer til strafferetsplejen i Karnovs Lovsamling og udarbejdede kommentarer til flere afsnit i Kommenteret Retsplejelov.