Hovestrømninger giver en analyse af de dramatiske forandringer, der er sket i velfærden i løbet af det seneste århundrede.
Danmark har stadig en stjernestatus som verdens mest markante velfærdssamfund. Samtidig har danskerne måttet reformere og tilpasse deres velfærdsmodel, som har oplevet både en helt eksorbitant fremgang i begyndelsen af perioden og et rystende tilbageslag efterfølgende – en krise, landet netop er kommet sig over.
Midt i disse begivenheder besluttede danskerne at reformere deres velfærdsstats design, så det passede til globaliseringen og til en ny demografi. Det er første gang, at forhold langt ude i fremtiden er afgørende for indretningen af velfærden i dag.
Der er skabt en nyorientering i velfærdstænkningen: fra hjælp og støtte til hjælp til selvhjælp, og fra jobs og arbejdskraftsfremskaffelse med kraftige incitamenter i støttepolitikken og pensionerne til bliven på arbejdsmarkedet. Danmark blev gennem disse reformer det mest digitaliserede samfund i Vesten, men fik ikke løst sine stadigt voksende integrationsproblemer, ligesom uligheden voksede i det ellers så lige danske samfund.
