Helena Nyblom (1843-1926) har, som mange andre danske eventyrforfattere, stået i skyggen af H.C. Andersen og er på mystisk vis forsvundet ud af litteraturhistorien. Dette er sket, på trods af at hun er en af de mest originale danske eventyrforfattere. Hendes værker blander på sin egenartede måde træk fra den klassiske kunsteventyrtradition med tydeligt moderne elementer fra tidens andre litterære genrer, hvor litterære troper og kendetegn udfordres og leges med. Med eventyrsamlingen Den bjergtagne (2025) blev hun for første gang i over hundrede år igen gjort tilgængelig for de danske læsere, og her i Hvor findes lykken? præsenteres endnu en samling af hendes bedste eventyr, skrevet mellem 1896 og 1917, der ellers indtil nu kun er udkommet på svensk og derfor præsenteres for første gang nogensinde på dansk.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)