Debatten om velfærdsstatens tilstand og fremtid er præget af for  firkantede mediehistorier og en frontlinje, hvor tilhængere af  konkurrencestaten støder sammen med dens modstandere i et ideologisk  slag uden megen forbindelse til virkeligheden. I stedet er der behov for mere viden om det virvar af rationaler, der er  på spil, når borgeren møder velfærdstaten, argumenterer professor Nanna  Mik-Meyer. Hun foreslår, at vi holder lidt igen med de store  fortællinger og forankrer debatten i en konkret viden om mødet mellem  borger og stat. Her blander bureaukratiske principper sig med  markedsinspireret New Public Management og idéer fra psykologien om det myndige individ. Hver især er de et vilkår, men de er også roden til mange dilemmaer. 
  
Nanna Mik-Meyer er forskningsprofessor på SFI, Det nationale forskningscenter for velfærdsforskning og en hyppig deltager i velfærdsdebatten.  
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)