Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet,  og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres  arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det  er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det  har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og  administreres.
Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte  Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin  lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til,  hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med  sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens  bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og  lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne  lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af  livsomvæltende betydning for patienten.
Anmeldelser:
"Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin
"En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen
Om forfatteren: 
Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på  Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen  omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og  medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)