Hvordan skaber vi værdi i sundhedsvæsenet?
315 DKK
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-04-14
HVORDAN SKABER VI MERE SUNDHEDSVÆRDI I EN TID, HVOR BEHOVENE VOKSER, OG RESSOURCERNE BLIVER FÆRRE?
Det danske sundhedsvæsen står midt i en grundlæggende transformation. Demografiske forskydninger, mangel på arbejdskraft og stigende forventninger fra borgere og patienter udfordrer de kendte løsninger. Vi kan ikke fortsætte som hidtil – vi må skabe værdi på nye måder.
Denne antologi tager afsæt i et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed ikke blot er fravær af sygdom, men en ressource i menneskers hverdagsliv. Fokus flyttes fra systemets produktion til borgerens behov, fra siloer til samarbejde og fra aktivitet til oplevet værdi. Forebyggelse, differentiering, borgerinddragelse og digital understøttelse bliver centrale omdrejningspunkter i et sundhedsvæsen, der skal være både bæredygtigt, nært og retfærdigt.
Bogen samler aktuelle perspektiver, cases og begreber, der viser, hvordan sundhedsværdi skabes i praksis – i samspillet mellem fagprofessionelle, borgere, teknologi og organisationer. Den peger på nødvendigheden af at tænke i økosystemer, hvor ingen aktør kan løfteopgaven alene, og hvor legitime prioriteringer kræver åbenhed, dialog og fælles ansvar.
Antologien er et bidrag til den fælles samtale om fremtidens sundhedsvæsen. Ikke med færdige svar, men med erfaringer, refleksioner og retning – til alle, der arbejder med, leder eller interesserer sig for sundhedsvæsenets udvikling netop nu.