I bund og grund

Årene 2013 og 2014 gav os to reformer, der skulle ændre betingelserne for grundskolen betragteligt. De to reformer – reformen af læreruddannelsen (2013) og reformen af Fælles Mål for folkeskolen (2014) – byggede på forskning om, hvad der virker, hævdede reformatorerne. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau og præcisere samt forenkle regelsæt. I bund og grund fremlægger undersøgelser af disse ambitioner og deres påståede forskningsbaserede grund. Konklusionen er i bund og grund, at intet af ovenstående er sandt. Reformerne baserer sig ikke på valid forskning, og de har ført ambitionerne længere væk frem for at indfrie dem. I bund og grund fremlægger analyser og konklusioner, som er vigtige for alle, der arbejder med folkeskolen og dens rammer. For reformerne har ført mange initiativer med sig, som skal forandre skolerne. Disse initiativer er økonomisk og professionelt bekostelige, så det er vigtigt, at beslutninger om, hvordan vi implementerer nye initiativer i folkeskolen, hviler på sikker viden. Bogens forfatter viser, at det ikke er tilfældet, hvis initiativerne baserer sig på reformernes pædagogiske diskurs.