Et sammenstød mellem to biler en øde nat på en vestjysk landevej bliver startskuddet for betjent Henrik Thygesens næste sag om en forsvunden fisker, som ingen har set, siden han en tidlig morgen forlod kajen i Thyborøn. Fiskerne ombord er mænd af få ord, og det er svært at komme til bunds i, hvad der er hændt, om personen er død eller levende, og hvordan han er forsvundet.
Kan en mystisk mobiltelefon i en polsk bil lede Thygesen tættere på sandheden om, hvad der er sket?
”I mulm og mørke” er anden hyggekrimi fra Midt- og Vestjylland. Fortællingen udspiller sig efter ”Skumring” (2024) og omhandler betjent Henrik Thygesen, den unge Rikke R. Larsen og en lang række andre midt- og vestjyder; gamle såvel som nye.
Har du enten rødder i Jylland, eller har du interesse for krimigenren og dens mysterier, vil du både elske at vende hjem til det vestjyske eller besøge området for første gang i ”I mulm og mørke”.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)