NÅR MOR IKKE KOMMER - HVEM PUTTER DIG SÅ?
En blind mand findes kvalt i sin seng på et botilbud i Birkerød. Bamse, sut og nattøj leder tankerne hen på et foruroligende ritual. Seks måneder tidligere blev miljøministerens bror dræbt under præcis de samme omstændigheder.
Rejsende Efterforsknings Team er blevet nedlagt. Officielt på grund af modernisering og omstrukturering. I virkeligheden som følge af politisk pres, magtkampe – og en sag, der eskalerede ud af kontrol. Men da et nyt mord rammer samme botilbud, bliver døren åbnet på klem for RET.
Asger Hartvig og Iben Brahms får én sidste chance. Én sag. Én mulighed for at bevise, at de stadig har en berettigelse.
Efterforskningen fører dem ind i en lukket verden præget af ritualer, tavshed og sygelige behov. Her findes ingen vrede, ingen åbenlys aggression – kun en isnende blidhed, der slører grænsen mellem pleje og besættelse. Hvem synger for de døende? Hvem putter dem, mens livet langsomt rinder ud?
Bag ritualet gemmer sig om en mand, ingen ser. En mand, der lærte, at sygdom var lig med nærvær, og at kærlighed let kunne forveksles med kontrol. Nu forsøger han at genskabe trygheden – med døden som ledsager. For ham er det ikke mord. Det er opmærksomhed. Et sidste godnat.
‘I – Solen er så rød, mor’ er niende bind i Alfabetserien – en mørk, psykologisk krimi om sorg, symbiose og den farligste form for afhængighed: at blive elsket til døde.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)