Ignis syndrom
315 DKK
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-05-07
En virus har gjort sit indtog i Bergen. Borgere hopper i havnen for aldrig at blive fundet igen. Det eneste, man ved, er, at de har optrådt som i trance.
Nytilflytteren Vincent bliver inficeret og trækkes mod en anden verden. En verden, hvor magiske racer ikke vil sammenarbejde, og mennesker er dødsdømt.
Horngængeren Miroa har mistet sin familie og står alene med ansvaret for sin nyfødte søskende. Men hendes kampangst står i vejen for deres liv i et samfund bygget på vold.
Eliksirmesteren Rulk drømmer om at indtage tronen på Sayilborg og give eliksirmestrenes kvinder deres rettigheder tilbage.
Naturutten Rianni har mistet sit livs kærlighed og går med et inderligt ønske om hævn.
Et samarbejde vil bringe alle nærmere deres mål. Men kan det overhovedet fungere, når ingen vil sænke paraderne? Eller vil stolthed og stædighed dødsdømme alle fire racer?
Ignis Syndrom er det første bind i Wumbias Skæbner serien.