Improvisatoren

41 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Improvisatoren er en klassisk dannelsesroman efter det mønster, som Goethe grundlagde med sit romanværk om Wilhelm Meister. Dannelsesromanens emne er individualismens kerneproblem: balancen mellem individets søgen efter sit eget og samfundets modsatte krav om de mange individuelle viljers indordning i fællesskabet. ... I Improvisatorens indledning kan jegfortælleren, den modne, afklarede Antonio, således fremlægge romanens program og definere dens konflikt… Det tidligt forældreløse, romerske underklassebarn Antonio optages i den fornemme borghesiske familie og bliver sat i Jesuiterskolen i Rom. Antonio er en talentfuld improvisator (dvs. en kunstner, der improviserer både tekst og melodi til de sange, han fremfører, ofte med emner foreslået af publikum). Som 16-årig forelsker han sig i den unge tiljublede sangerinde Annunziata, men han må flygte, da han ved et uheld sårer sin skinsyge medbejler, officeren Bernardo. Fejlagtigt tror Antonio, at Annunziata elsker rivalen. På sin flugt ender den kyske Antonio i Napoli, hvor han med nød og næppe undgår at få taget sin dyd af den gifte og svulmende fru Santa, og hvor han overser en notits i avisen om, at Annunziata er i byen, fordi han kun er optaget af avisens rosende omtale af hans egen optræden som improvisator. Nogle dage senere forulykker han i en båd ud for Capri og vågner op i en klippegrotte, hvor alt indbefattet hans eget legeme er lysende blåt. I en båd roet af en gammel mand og med en underskøn, purung blind pige, Lara, som passager, bringes han frelst ud af grotten, men uden at kunne forstå betydningen af det, han har oplevet.Resten af romanen handler om Antonios opklaring af grottegåden. Efter seks lange, bitre år i Rom, hvor opdragerne gennemtrumfer hans uddannelse og dannelse, får han lov at rejse frit og søger nordpå til Venedig, som synes ham at være dødens by. Efter års pause optræder Antonio atter som improvisator. Emnet er imidlertid ikke som tidligere ham selv, men nogle omkomne fiskere og deres nødlidende efterladte. Og idet han hyldes for sin nye, omverdensvendte kunst, forvandler Venedig sig for ham til en feverden, ligesom han selv bliver en anden. Det viser sig på to ledder. For det første genser han den fordums elskede, nu døende Annunziata og indser sin fejltagelse. For det andet forelsker han sig i venetianerinden Maria, der ligner den blinde Lara til forveksling. Efter en tur nordpå til det forfaldne Verona og det kolde Milano, hvor han genser og forsones med Bernardo, haster Antonio tilbage til Maria, som han tror død og frier til i febervildelse. Men da han vågner op, erkender han, at Maria er Lara, der er helbredt for sin fysiske blindhed, sådan som han nu selv er blevet det for sin åndelige. Et par år senere kan den lykkelige ægtemand da med barn og hustru gense grotten og omsider erklære dens gåde for løst: „Nu var hvert overnaturligt Syn opløst i Virkelighed, eller Virkeligheden gaaet over i Aandeverdenen, som altid her i Jordelivet, hvor Alt fra Blomstens Frø til vor udødelige Sjæl er et Under, og dog vil Mennesket ikke troe derpaa.“ (Store Danske Encyklopædi)

Boginfo


Titel
Improvisatoren
Forfatter
H. C. Andersen
Forlag
Arne Herløv Petersen
Udgivet
2016-12-26
Kategorier
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
ISBN
9788740459241
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
41 kr
Ebog (epub)
41 kr
Ebog (epub)
41 kr
Ebog (epub)
38 kr
Ebog (epub)
41 kr
Ebog (epub)
47 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)