Da Maureen Sullivan var bare tolv år gammel, betroede hun sin lærer, at hun blev udsat for fysisk og seksuelt misbrug af sin stedfar. Aldrig - ikke engang i sine mørkeste fantasier - kunne hun have forestillet sig, at det var hende selv, der ville blive straffet. Inden for et døgn blev Maureen taget fra sit hjem og sin elskede bedstemor og sendt til de engelske Magdalene-vaskerier, der blev drevet af nonner. Hun fik at vide, at hun der ville få en uddannelse, men i stedet blev hun straks frataget sine få ejendele og sat til tvangsarbejde. Hun skulle vaske tøj og skrubbe gulve under umenneskelige og ubarmhjertige forhold. Hun måtte ikke tale og fik knap nok mad og drikke. I årevis blev hun brutalt slået af nonnerne og gemt væk i en underjordisk tunnel, når der kom besøg fra myndighederne. Ingen måtte se, hvor grusomt nonnerne behandlede hende. I sin hjerteskærende beretning fortæller Maureen om sin pinefulde rejse fra et voldeligt hjem til det kolde og brutale Magdalene-kloster og om sin endelige kamp for frihed og retfærdighed.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)