Professor i teologi Frederik Torm præsenterer os for de vigtigste ting, man skal vide for at forstå Det ny Testamente så godt som muligt. Bogen beskriver blandt andet evangelierne ét for ét og fortæller om de enkelte evangeliers særegne historier. Den kommer omkring Paulus’ breve og deres betydning i Det ny Testamente, samt historien om selve nedskrivningen af teksterne, senere afskrivninger og de små ændringer, der kan være opstået i teksterne under overleveringen.
”Indledning til det ny Testamente” udkom første gang i 1923 og er oprindeligt skrevet til teologistuderende. Bogen er ikke desto mindre interessant og tilgængelig for enhver, der interesserer sig for Bibelen.
Frederik Torm (1870-1953) var en dansk forfatter og professor i teologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger om Bibelen og den tidlige kristendom, men beskæftigede sig også meget med sin samtids religiøse anliggende. Blandt andet var han en af de tidligste danske kritikere af den tyske kirkes politisering i 1930’erne. Frederik Torm modtog flere udmærkelser i løbet af sit liv og blev i 1940 Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)