I 1663 bliver Leonora Christina, datter af Christian 4., ført til Blåtårn i København. Da er hun 42 år gammel, har født ti børn og er gift med Corfitz Ulfeldt, der anklages for forræderi. Uden rettergang holdes hun fanget i næsten 22 år. Jammers Minde er hendes egen beretning om dagene i tårnet. Hun skriver om uvished, sygdom og ydmygelser, om de tjenestekvinder, der deler fængslet med hende, og om de gøremål, hun fordriver tiden med. Hun fremstiller sig selv som et offer for en stor uretfærdighed, men som læser er man hele tiden i tvivl. Er hun så uskyldig, som hun påstår? Denne nyudgivelse bringer Leonora Christinas tekst tættere på nutidige læsere. Forfatter og kritiker Benedicte Huang har moderniseret sproget med respekt for originalens musikalitet og forsynet Jammers Minde med et nyt forord, så værket står mere lysende end nogensinde.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)