Japan - mellem øst og vest er en undervisningsbog i det  moderne Japans historie fra midten af 1800-tallet til i dag. Bogen  kredser både om japanernes særlige forhold til traditionen og evne til  modernisering – om landets evne til at finde balancen mellem sin  nationale, regionale og internationale identitet.
 Udgangspunktet er den japanske selvforståelse og ambivalente holdning  til, hvordan Japan som nation har placeret sig mellem øst og vest. Det  er et indblik i en kultur, der på en gang virker både fjern og nær. – En  kultur, der aldrig har været mere relevant for forståelsen af vores  egen og verdens historie, hvor japansk teknologi, kunst og populærkultur  har vundet indpas i langt de fleste hjem.
 Bogen indeholder desuden et kapitel om historiebrug med et kildesæt  omkring Nanjingmassakren – et meget traumatisk emne, der bruges  udenrigs- og indenrigspolitisk i både Kina og i Japan. Dette kapitel  lægger op til kildebaserede diskussioner om, hvordan en historiker kan  bruge sine kilder til et bestemt formål, for eksempel til at modbevise,  hvad andre historikere har skrevet, og om hvordan formidling af  tolkninger af historien kan bruges og misbruges. Kapitlet kan med fordel  bruges sammen med emner fra andre dele af verden såsom Holocaust,  Mellemøsten og Den Kolde Krig.
 Bogen er rigt udstyret med kildemateriale, kort, tabeller og flotte illustrationer.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)