"I dette seende 
landskab 
er jeg 
– om det angår dig – 
usynlig
Ser du mig her 
er jeg en tilfældig 
ligegyldig 
en person du passerer på stien
Jeg er den der trådte til side 
for at indlade dig 
i dette skin
Jeg er til stede 
i det seende 
der ser dig
Tror du mig ikke 
vil du se mig: 
jeg går forbi her 
hvor du blot går forbi
Har du mærket mig 
allerede 
men som en fraværende 
er du selv den 
der ses 
herinde. Du er her 
og ser 
– Det er godt"
De 24 digte i Jørgen Gustava Brandts digtsamling "Jatháram" handler om alt fra kærlighed og drømme til sprogets dilemmaer. Titeldigtet fortæller endvidere en forunderlig og mærkelig historie, der gør denne digtsamling til noget helt særligt i Jørgen Gustava Brandts ellers i forvejen unikke digteriske verden.
Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)