Som blot 12-årig blev Estrid Hein udsat for et overgreb, der satte dybe spor i hendes liv. Men hun nægtede at lade sig definere af fortiden. Med en urokkelig vilje til selvstændighed banede hun sin egen vej i en tid, hvor kvinders muligheder var stærkt begrænsede.Hun blev Skandinaviens første kvindelige øjenlæge og skabte sig siden en bemærkelsesværdig karriere som engageret kvindesagsforkæmper – både i Danmark og internationalt. Hendes indsats var med til at forme rettigheder og muligheder, som stadig præger samfundet den dag i dag.Men hvem var hun bag de historiske milepæle? En kvinde med nære forbindelser til tidens store personligheder – såsom Karen Blixen, Erik Scavenius og Niels Bohr – og med et komplekst forhold til sin egen søn, Piet Hein.
PETER BORBERG (f. 1972) er mag.art. i nordisk sprog og litteratur samt journalist og forfatter. Han har udgivet flere kulturhistoriske og dokumentariske bøger, bl.a. Storm P. En biografi (2017), Jeg vil prøve det hele – en biografi om Jørgen Ryg (2019) samt Piet Hein – de unge år (2023) og Piet Hein – de modne år (2024).
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)