”Kan man virkelig tale om, at det lille jødefolk har en plads i verdenshistorie, der kan stilles ved siden af den, som blot en enkelt af de store nationer har haft eller har?
En overfladisk betragtning vil måske besvare dette spørgsmål med et afgjort nej. Og dog er der grund til at overveje spørgsmålet nøje. Alene den omstændighed er påfaldende, at jøderne er det eneste folkeslag fra oldtiden, som endnu den dag i dag ikke blot eksisterer, men er numerisk stærkere, end det nogensinde tidligere har været.”
Antisemitismen går flere årtusinder tilbage i tiden, og i løbet af historien har flere stormagter forsøgt at udrydde det jødiske folk. Frederik Torms bog ”Jødefolket og verdenshistorien” er skrevet i 1939, kort inden det mest systematiske og voldsomme forsøg blev gjort på at udrydde alle jøder. Bogen er skrevet af professor i teologi Frederik Torm, der var en af de store stemmer blandt andet imod nazisternes forsøg på at blande sig i kirkens anliggender.
Frederik Torm (1870-1953) var en dansk forfatter og professor i teologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger om Bibelen og den tidlige kristendom, men beskæftigede sig også meget med sin samtids religiøse anliggende. Blandt andet var han en af de tidligste danske kritikere af den tyske kirkes politisering i 1930’erne. Frederik Torm modtog flere udmærkelser i løbet af sit liv og blev i 1940 Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)