Judith Fürste

Adda Ravnkilde (1862-83) kom til København i september 1883. Aftalen med forældrene hjemme i Sæby var, at hun skulle gå på Zahles lærerindeseminarium, men hun ville hellere være forfatter. Hun var optaget af det moderne gennembruds ideer, havde læst Darwin og Stuart Mill, og en måned efter ankomsten opsøgte hun Georg Brandes for at få hans mening om de tre romaner, hun foreløbig havde skrevet. På hans råd opgav hun seminariet for i stedet at læse til student, men i slutningen af november tog hun sit eget liv. Judith Fürste (1884), handler om et sådant ægteskab mellem en magtfuld mand og hans modvillige, kolde hustru. Judith har de samme drømme om kærlighed og arbejde som den unge Elisabeth i „En Pyrrhussejr“, og den samme viden om umuligheden af at realisere dem som den ældre Elisabeth. Fuld af had indgår hun et forsørgelsesægteskab med den rige og magtfulde godsejer Johan Banner, fordi hun er uden midler til at forsørge sig selv. I frierscenen overgiver hun sig passivt til ham, men slutter sig samtidig inde i sig selv. „Han følte det, hendes virkelige Jeg var i samme uopnaaelige Afstand som forhen. Han havde som Ixion omfavnet Skyen“. Ixion var en græsk sagnkonge, der forelskede sig i Hera, men som i omfavnelsen fandt hende forvandlet til en sky. Talemåden 'at favne skyen' bruges om én, der tror at have fundet noget væsentligt, som imidlertid viser sig at være et fantasifoster. Judith og Banner går ind i ægteskabet „som to jævnbyrdige Fjender, parate til at værge sig eller gøre et Udfald, hvis Modstanderen skulle blotte sig“. Judith får både en rig mand, sin selvstændighed og en søn i ægteskabet, men hun begynder ikke derfor at dyrke de intellektuelle og sociale interesser, som Elisabeth drømte om. Hun længes efter sin mands kærlighed, „en evig Higen efter noget, som jeg ikke selv ved, hvad er, en brændende Anger over at forspilde noget, som jeg heller ikke forstaar, hvad er“. Efter syv års kamp og præget af sorg over sønnens død er hun klar til at „ydmyge sig og bede om Tilgivelse“. Det sender „en forunderlig nervøs Gysen gennem hende“ som tegn på, at hengivelsen til den herskesyge ægtemand forbinder sig med masochistiske træk i hendes psyke, som hun hidtil har vægret sig imod at give efter for, og som romanen også igen fortrænger. Den slutter i en romantisk vision om gensidig kærlighed, hvor Judith selv beslutter sig for at genoprette de traditionelle kønsroller. „Fordi han frivillig nedlagde Vaabnene, skulde han gjøres til Sejrherre“. (Dansk Litteraturs Historie)