Du må være bevidst om, at magt i ledelse ikke gives for at realisere dig selv, men for at skabe rammer, hvor jeg kan lykkes med mit arbejde og mit liv. Magten må være i tjeneste for noget større end dig selv, og du må derfor løbende spørge dig selv, om du udøver magt med respekt for min frihed? Giver du plads til, at jeg kan blive sig selv, eller er du i færd med at trække mig ind i dit eget projekt? Det er i den selvrefleksion, dit lederskab formes.
Om forfatteren
Jesper Rud Kirkegaard har næsten 40 års erfaring som medarbejder. Han begyndte som avisbud som 11-årig og har siden haft mange forskellige roller – alle som medarbejder. De seneste 15 år har han arbejdet med ledelsesudvikling og hjulpet ledere med at skabe refleksion og rammer, hvor mennesker og organisationer kan lykkes. Med en master i psykologi fra Aarhus Universitet kombinerer han praktisk erfaring med indsigt i menneskers motivation, relationer og adfærd på arbejdspladsen.