To ikke tidligere oversatte noveller af Charles Bukowski
	− med illustrationer af Robert Crumb.
	Oversat af Henrik List
	
	"Tag din kærlighed med til mig"
	Gloria er indlagt på et psykiatrisk hospital langt hjemmefra, og hendes
 mand Harry, der er checket ind på et motel i nærheden, kommer på besøg.
 Uden at dette ligefrem vækker begejstring hos Gloria, selvom stedets 
patroniserende overlæge mener, at hun gør store fremskridt og snart 
bliver rask …
	
	"There’s No Business …"
	Den afdankede komiker Manny Hyman er en Las Vegas-veteran med fast job 
på et andenrangs casinohotel. En aften før endnu et show banker det på 
døren til omklædningsrummet, hvor Manny dulmer nerverne
	med et ølglas fuld af vodka. Det er hotellets mangeårige booker Joe, der gerne vil have en alvorlig snak …
	Efter at have fået udgivet en række digtsamlinger blev Charles
	
	Charles Bukowski (1920-94) i slutningen af 60’erne 
omsider berømt og berygtet i hjembyen Los Angeles på grund af sine 
politisk ukorrekte “Notes of a Dirty Old Man”-klummer. Det litterære 
gennembrud kom i 70’erne med romaner som “Post Office” og “Factotum” om 
alter-egoet Hank Chinaski; en sjofel, fordrukken gammel gris med svaghed
 for dåseøl, unge piger, hestevæddeløb og klassisk musik.
	Indtil kultforfatteren blev 50, hustlede han sig igennem med tilfældige
 jobs og levede mellem ludere og lommetyve i nogle af L.A.’s mest skumle
 kvarterer.
	Bukowski er tabernes, bodegaernes og rendestenens digter, der ikke 
mindst i sine noveller formåede at skildre livets skyggesider med både 
poesi, realisme, galgenhumor og stramt sprogligt mesterskab.
	
	I seks årtier har Robert Crumb (1943) chokeret, 
underholdt, pirret og udfordret fantasierne og hæmningerne i sine ofte 
selvbiografiske tegneserier. Crumb var frontmand i den såkaldte 
undergrundsbevægelse
	indenfor den amerikanske tegneserie i 1960’erne.
	Crumbs afsky for amerikansk kultur og værdier fik ham i 1991 til at 
flytte til det sydlige Frankrig, hvor han siden i samarbejde med sin 
kone, Aline Kominsky-Crumb, har udsendt en række værker, hvor de åbent 
beretter om deres forhold til kunst, sex, kønspolitik, berømmelse, 
religion og mindreværd. Når Crumb ikke svinger pennen, spiller han banjo
 og mandolin i R. Crumb & His Cheap Suit Serenaders.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)