Vi er i 1962 og den fraskilte Maggie Winlove opholder sig på et fint hotel i Danmark. Maggie er en af tidens bedst sælgende forfattere med sin populære kærlighedsserie, men ingen ved det, for den er skrevet under pseudonym og få ville mistænke den barske Maggie for at skrive om kærlighed. Under et ophold i Danmark er hun kommet til skade med sin fod. Da hun bliver inviteret til sin gamle veninde, Suzans, bryllup med den lidt ældre godsejer, Malcolm Thornwick, på Thornwick Estate i England, forsøger hun at rekruttere en assistent, der kan tage med hende på turen. Hun afviser først den unge nervøse, Victoria Møller, der ender med at spilde te på hende til jobinterviewet, men forbarmer sig over hende alligevel, da hun ser hende senere udenfor hotellet, hvor hun venter på bussen, mens hun læser i en af Sterling romanerne. Sent samme aften som de ankommer til godset, lyder et skrig, idet den kommende brudgom styrter i voldgraven og omkommer. Er han blevet myrdet? Den håbløse Vicky viser sig at være en glimrende spion blandt tjenestefolkene på Thornwick og da Maggies gamle flamme, Politikommissær George Stanley ankommer, bliver Maggie og ’Vicky’ en del af opklaringen.
En hyggelig cozy crime serie med det kvindelige detektivpar Maggie og Vicky, hvor kærligheden altid udgør et tema.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)