Kants erkendelsesteori – og dens grundlag i den galileisk-newtonske fysik

Tyskeren Immanuel Kant (1724-1804) betragtes som en af de vigtigste filosoffer. Hans tænkning udgør et højdepunkt i oplysningstidens filosofi, og den er stadig en vigtig del af det erkendelsesteoretiske fundament for den moderne naturvidenskab. Bogens forfatter er mag.art. i litteraturvidenskab og Kant-ekspert. Bogen beskriver, hvorledes Kant i lyset af den galileisk-newtonske fysiks erfaringer forsøgte at løse den tids konflikt mellem empirismen og rationalismen. Det førte til en helt ny erkendelsesteori, hvor han argumenterer for, at vi erkender verden med både sanserne, forstanden og fornuften. Bogen bidrager til at bygge bro over vor tids ulyksalige kløft mellem naturvidenskab og humaniora. Indhold: Forord Indledning Den nye fysik og verdensbilledet - Matematikken Galileis faldlov – et eksempel - Frit fald I - Iagttagelse – begreb – teori - Frit fald II - Eksperimentet Analytiske og syntetiske domme Den filosofiske situation – fornuftens miskreditering Videnskabens faktum Det transcendentale subjekt - Erkendelsesprocessen Tingen i sig selv - Var Kant agnostiker? Fornuften - Fornuftens ideer Tingen i sig selv – videnskabelige objekter - Objektiv erkendelse? - “Realitas phaenomenon” – fænomenets virkelighed Lille kuriøst efterspil Litteratur Noter Navneliste