Kast himlen i havet

Kast himlen i havet søger gennem tre dele at indkredse og undersøge magtforholdet mellem det enkelte menneske og dets omverden som grundlag for en stabilt afgrænset egen-identitet. Som baggrund for undersøgelsen af magtforholdene mennesker imellem ligger erindringen om en religiøs opvækst, som det lyriske jeg har vendt ryggen til. Samlingen fremstiller længslen efter et pejlemærke i religionens fravær, en stabil magtposition jeg´et kan definere og afgrænse sig selv i forhold til. Tabet af religionen fremstår som en skyld og en sorg, der ikke stabilt lader sig udfylde af hverken mænd, stoffer eller smerte.

Fraværet af Gud er som et knivstik / jeg ryger den ene cigaret efter den anden / husker hvordan jeg lå fladt på maven / med armene bredt ud som et kors / og råbte / jeg er din / du elsker kun barnet i mig / men jeg har krænget barnet af mig som en ham / og står nu / nyfødt / med løgnen som en moderkage i hænderne