Kend din ledelsesstil henvender sig primært til dig, som er leder, men kan i princippet læses af alle, der udøver ledelse i et eller andet omfang – som underviser, træner, forælder eller andet. Bogen bygger på en teori om forskellige mennesketyper – typologien – der stammer fra den schweiziske psykiater C.G. Jung. Den er mest kendt fra de 16 mennesketyper i Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) og Jungiansk Type Indeks (JTI). Med denne bog får læseren en forståelse af sit personlige lederskab gennem besvarelse af et spørgeskema, guidede refleksioner og typebeskrivelser. Bogen er unik ved dens fokus på typologi i forhold til ledelse. Især er det nyt, at ens typeprofil bliver sammenholdt med præferencer for driftsledelse, strategisk ledelse, faglig ledelse og personaleledelse. Kend din ledelsesstil beskriver de 16 ledertypeprofiler og indeholder et teoretisk afsnit, der går i dybden med nogle meget diskuterede emner i forståelsen af typologi. Eksempelvis dokumenteres det, hvordan typeteorierne og -metoderne er forenelige med systemisk tænkning. Derudover inkluderer bogen en fortælling om typologien som ledelsesværktøj i Danmark fortalt af centrale aktører inden for MBTI og JTI. Forfatter Preben Grønkjær er magister i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har taget forskellige konsulentrelaterede uddannelser. Preben Grønkjær har undervist i Jungs analytiske psykologi gennem 30 år, både på Aarhus Universitet og Folkeuniversitetet, og har samtidig haft en omfattende foredragsvirksomhed samt fungeret som coach.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)