Knockout
272 DKK
(Vejl. pris: 309 kr) Du sparer 12%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-10-04
Knockout er en dramatisk og fængende fortælling om amatørboksningens historie i Danmark.
Fra nævekæmpernes famlende start i midten af 1890’erne til i dag, hvor kvinderne også har taget handskerne på. I 1924 vandt letvægteren Hans Nielsen guld ved Ol i Paris, mens sværvægteren Søren Petersen og letsværvægteren Thyge Petersen begge fik sølv. Det satte Danmark på verdenskortet som den tredje største boksenation. Stor- hedstiden varede helt ind i 1970’erne, hvor de jyske mesterskaber over en weekend kunne samle omkring 10.000 tilskuere.
I 1915 blev Danmarks Bokse-Union dannet og blev det største specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Boksning var blevet den populæreste sport i Danmark, selv om alle var drevet af kærlighed til boksningen, kneb det med hengivenheden indbyrdes. Af de godt 20 formænd, der har stået i spidsen for DaBU, er halvdelen blevet væltet eller gået i vrede, hvilket gav formandsposten tilnavnet ”øretævernes holdeplads”. Formanden skulle navigere mellem mange modsatrettede interesser: hvor skulle han placere sig i det anspændte forhold mellem jyder og københavnere? Jævnligt dukkede skandaler op i avisernes spalter, hvor amatørboksere var afsløret i at modtage penge for at bokse. For nogle var amatørbegrebet en hellig gral, mens andre tog lettere på det.
KNOCKOUT fortæller for første gang den farverige historie om amatørboksningen i Danmark. Tidligere europamester Jesper D. Jensen, formand for dansk professionel boksning, har skrevet forord. Med over 200 illustrationer og med registre over alle, der har bidraget til boksningens historie.