Københavnske poesier

---

---

---

”Jeg er en Sporvogn, der løber på Skinner

ved Hjælp af en glidende, gnistrende Stang,

og papegøjeblaa er mine Kinder –,

(thi ogsaa en Sporvogn har Titel og Rang),

gule og røde og stikkende grønne;

men de er dog populære og kønne –,

og Klokken, der ringer, er Storbyens Sang.”

Emil Bønnelycke har skrevet en lang række finurlige og stemningsfulde digte om sin hjemby, København. Digtene emmer af kærlighed til byen og de minder, han kalder frem, når han bevæger sig gennem dens gader. Bogen tegner ikke blot unikke billeder af København, som byen så ud i 1920’erne; digtene er også nogle af de eneste danske eksempler på den futuristiske poesi. ”Københavnske Poesier” udkom første gang i 1927.

Emil Bønnelycke (1893-1953) var en dansk digter og forfatter, som både udgav en række digtsamlinger og romaner. Han regnes endnu den dag i dag for at være dansk litteraturs eneste futuristiske lyriker, og han er endvidere en af de mest markante ekspressionister. Emil Bønnelyckes værker er blevet oversat til et væld af fremmedsprog og er særligt kendte i de nordiske lande.