Kollektiv handlekraft

310 DKK

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Kan vi mobilisere vores kollektive handlekraft til at skabe samfund på nye måder? Svaret i bogen er et klart ’Ja, det kan vi godt’, fordi social innovation som tilgang til samfundsforandring, tilbyder en række handlingsregler, som er klar til at blive taget i brug. Med udgangspunkt i de store og komplekse udfordringer vi som samfund står overfor, og som tydeliggør og aktualiserer behovet for grundlæggende forandringer i vores samfundsmodel, giver bogen både indsigt i social innovation som et praksis- og forskningsfelt, og konkrete bud på, hvordan social innovation kan være løftestang for samfundsforandring i en dansk kontekst. Gennem historiske eksempler, nutidige cases, en kortlægning af det sociale innovationslandskab i Danmark og internationalt, viser bogen, hvordan vi i Danmark har gode forudsætninger for social innovation, og at der er et uforløst potentiale. Særligt fordi vi står i en brydningstid, hvor grundantagelser udfordres, og der opstår sprækker i eksisterende logikker og systemer – som giver et mulighedsrum for at handle på nye måder. Med det som afsæt anvendes fem handlingsregler for social innovation på en række centrale samfundsområder, uddannelse, sundhed, erhverv samt natur og klima – og konturerne af et andet samfund træder frem. Bogen lader læseren håbefuld og handlekraftig tilbage med troen på, at vi som individer og kollektiv, privat og som organisationer, sammen kan skabe et mere bæredygtigt samfund. Om forfatterneAnne Vorre Hansen er forsker i social innovation og chefanalytiker i Akademiet for Social Innovation. Hun er uddannet antropolog og har en ph.d. i erhvervsøkonomi og innovation fra Roskilde Universitet. Anne har skrevet en lang række videnskabelige artikler om bl.a. offentlig og social innovation, socialt entreprenørskab og værdiskabelse, og arbejder med at øge handlingsrummet for ledere, ved at omsætte teori og metoder til ny praksis.Clara Dawe er sekretariatsleder i Akademiet for Social Innovation og bestyrelsesleder i Angulus og Røst. Hun er uddannet cand. scient.pol og har arbejdet med velfærds- og samfundsudvikling i Tænketanken Mandag Morgen og politikudvikling på socialområdet i Social – og Indenrigsministeriet. Clara skriver løbende debatindlæg om social innovation, holder oplæg og deltager i debatter omkring samfundsforandring og velfærdssamfundet. Anders Folmer Buhelt er direktør i Akademiet for Social Innovation, samt bestyrelsesforperson i Foreningen Thoravej 29 og Fonden CFD. Han er uddannet jurist, og har tidligere været leder af Institut for Menneskerettigheders retssikkerhedsafdeling og direktør i Ungdommens Røde Kors. Anders er en aktiv stemme i feltet for social innovation, både som skribent, oplægsholder og facilitator.

Boginfo


Titel
Kollektiv handlekraft
Forfatter
Anne Vorre Hansen;Clara Dawe;Anders Folmer Buhelt
Forlag
Djøf Forlag
Udgivet
2025-04-10
Kategorier
Samfund og samfundsvidenskab Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788757463866

Lignende bøger


Bog (Hæftet)
158 kr
Bog (Hæftet)
189 kr
Bog (Hæftet)
205 kr
Bog (Hæftet)
262 kr
SPAR
10%
Bog (Hæftet)
45 kr ( 50 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)