Køn, seksualitet og mangfoldighed

335 DKK

Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-08-28


Temaerne køn, seksualitet og mangfoldighed kræver ny opmærksomhed i disse år. Der er sket meget siden 1950'ernes dominerende forestillinger om et ideelt fungerende kønsrollemønster med faderen som familiens forsørger og den hjemmegående husmoder med særligt ansvar for omsorg for børn, syge og gamle. De efterfølgende årtier har budt på en ligestillingsudvikling med langt flere kvinder på arbejdsmarkedet, hyppigere skilsmisser, ungdomsoprør, seksuel frigørelse og kvindekamp.


I dag overgår unge kvinders uddannelsesniveau mænds, og der er langt flere kvinder i både politik og ledelse og mere omsorgsfulde fædre i hjemmene. Vi ser nye kønsidentiteter og anerkendelse af seksuelle minoriteter, og der er generelt en langt større mangfoldighed og tolerance, men også nye udfordringer og kampe om muligheder og rettigheder.

På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed møder man disse forandringer direkte. De påvirker børns og andre borgeres hverdagsliv og skaber behov for pædagogiske diskussioner og en mere refleksiv og vidensbaseret praksis. Denne bog understøtter sådanne diskussioner gennem at formidle nye teoretiske indsigter, som relateres til praksisnære udfordringer. Det sker gennem spørgsmål som:
  • Hvad betyder de forandrede køns- og familieforhold for den pædagogiske praksis?
  • Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling – og samtidig øge opmærksomhed på normkreative pædagogiske muligheder?
  • Hvordan kan vi fremme pædagogiske refleksioner og diskussioner om disse spørgsmål uden at det ender i grøftegravning og kønskamp?
  • Hvordan skal vi møde barnets eller brugerens seksualitet og kropslige behov uden at skabe bekymring?
  • Hvordan kan vi arbejde for flere mandlige pædagoger og en mangfoldighed af orienteringer i personalegruppen på en måde, der sætter kvaliteten i højsædet?
Bogen diskuterer en række af de opbrudstendenser, som udfordrer såvel den pædagogiske praksis som de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelige omgangsformer, der er knyttet til køn, familie og seksualitet. Gennem ny viden og aktuelle observationer peger bogen på muligheder og nye veje til at håndtere og understøtte ligestilling og mangfoldighed i den pædagogiske praksis.

Denne 3. udgave af bogen er opdateret og ajourført med henblik på at integrere ny viden, nye forskningstiltag og -rapporter – og ikke mindst nye emner og temaer i debatten. Vi inddrager debatten om drenge i skolen, om omsorgsarbejdets usynliggørelse, om samtykke, samt om diagnosers voksende betydninger i pædagogikken. Der er fortsat fokus på gode teoriindføringer – og nu med øget vægt på normkritiske og normkreative perspektiver, ligesom der sættes fokus på intersektionelle perspektiver, og hvordan betydninger af køn formes i komplekse sammenhænge, vævet sammen med andre sociale kategorier, såsom etnicitet, seksualitet, klasse, alder, udviklingshæmning osv.

Boginfo


Titel
Køn, seksualitet og mangfoldighed
Forfatter
Steen Baagøe Nielsen (red.)
Forlag
Samfundslitteratur
Udgivet
2025-08-28
Kategorier
Undervisning Fagbøger Psykologi
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
3
ISBN
9788759344651

Lignende bøger


Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)