Køreplan for selvmordere

Klaus Hestehauge er garvet politimand og inkarneret københavner. Hans ægteskab med Thea føles fastlåst. Klaus´ og Theas eneste søn er død. Han tog måske - måske ikke - sit eget liv. De får det aldrig at vide, med sikkerhed. Den eneste, der for alvor kan engagere ham i dagligdagen, er hans unge kollega, Roland Holm. Roland der har overtaget tomrummet fra den døde søn og er blevet Klaus´ bedste og tætteste ven i livet. Ved et tilfælde bliver Klaus opmærksom på en stribe af selvmordere, der i løbet af de seneste par måneder har kastet sig under byens S-toge i noget, der minder om en epidemi. Der er tilsyneladende intet kriminelt foregået, men alligevel kan Klaus ikke slippe tanken om, at kan være en sammenhæng. Men hvilken? Han går i gang med sin egen efterforskning og det viser sig, at der vitterligt er en forbindelse imellem selvmorderne. Fælles for dem er nemlig, at de alle – forinden selvmordet - har haft kontakt med den psykiatriske akutmodtagelse på Tuborgvej. En pige forsvinder, og Klaus og Roland sættes på opgaven. De opdager, at hun forinden har været i kontakt med akutmodtagelsen. Klaus sender Roland afsted til Tuborgvej, hvorefter Roland forsvinder sporløst.