Hvad er grafisk facilitering for en størrelse?  Hvordan griber man det an? Skal  man kunne tegne perfekt på forhånd? 
I en verden med flere og flere informationer, større kompleksitet  og et konstant fokus på at udnytte de knappe ressourcer effektivt  er der brug for tydelig kommunikation. Navnlig når mennesker  med forskellige baggrunde, uddannelser, holdninger og perspektiver  skal samarbejde. Her kan grafisk facilitering være en støtte til  at reducere kompleksiteten og forstå hinanden. Ikke mindst fordi  grafisk facilitering giver et godt afsæt for den videre dialog. 
KORT & GODT OM GRAFISK FACILITERING tilbyder ny viden og  praktiske råd, så du kan komme godt i gang med at visualisere  dine idéer og projekter. 
KORT & GODT OM GRAFISK FACILITERING kan bruges i mange  forskellige typer jobs, roller og anledninger, og bogen retter sig fx  mod undervisere, projekt- og programledere, konsulenter, socialrådgivere,  pædagoger, psykologer, præster, læger, klinisk personale,  ingeniører og arkitekter, designere og grafikere – og alle andre,  der har brug for ny inspiration til at formidle deres budskab.
IA BRIX OHMANN og JOHANNE BRIX KIRKEGAARD er begge humanistisk uddannet i henholdsvis antropologi/social innovation og kommunikation/pædagogik. Udover at have samarbejdet i over ti år er de søstre.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)