Krigskunsten

Klassisk kinesisk lærebog i strategi og taktik. Da de amerikanske soldater blev sendt i krig mod Irak i april 2003, havde de alle et eksemplar af Krigskunsten med i oppakningen. Her kunne de bl.a. læse at: »Der findes intet tilfælde hvor et land har vundet fordele ved en langvarig krig.«

Bogen tilskrives den kinesiske hærfører Sun Tzu. Den er blevet til i det nordvestlige Kina omkring år 250 f.Kr. og er en af de ældste bevarede afhandlinger om krigens videnskab. Det er først hen mod midten af 1800-tallet man i Europa får et værk som beskæftiger sig med strategi på samme niveau, nemlig preusseren Carl von Clausewitz´ Vom Kriege.

Men Krigskunsten kan, til forskel fra f.eks. Clausewitz´ værk, også læses som en generel beskrivelse af den hensigtsmæssige måde at lede mange mennesker mod et fælles mål og få det størst mulige udbytte af deres forenede kræfter. Krigskunsten kan anskues som en bog der beskriver samling, styring og udladning af energi. Dumme mennesker kaster sig hovedløst ud i krig. Vise mænd samler først oplysninger, vurderer situationen og lægger planer. Man bør nemlig være sikker på at vinde, før man kæmper. Og hvis man taber, er man overladt til sejrherrens nåde. Man kan i så fald kun håbe at han også kender Krigskunsten og ved at den bedste strategi er at overtage fjendens liv og ejendom ubeskadiget. Hvor mange statsledere og generaler mestrer egentlig den højeste krigskunst: at vinde uden kamp?