Kurt Danner og Bill Milton er efterhånden kendt som varulvejægerne. Men det er ikke fantasifostre, de to venner jager for De Allierede. Det er medlemmer af det sovende tyske terrornetværk, der lå spredt over hele Europa under og efter Anden Verdenskrig. Det var nemlig Hitlers plan, at hvis Det Tredje Rige faldt, skulle disse agenter sætte hele Europa i brand. Nu må Kurt Danner og Bill Milton trevle igennem kontinentet for at finde frem til de fanatiske varulve, koste hvad det vil!
NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940‘erne og skal ses i denne historiske kontekst. Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.
Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.
Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)