Da den unge kunstner Walter Hartright møder en bange, oprevet kvinde klædt helt i hvidt på en øde vej ved midnatstid, beslutter han sig for at gøre, som hun beder om, og hjælpe hende ind til London. Her forsvinder hun sporløst i en droske.
Kort efter ankommer Walter til sit nye arbejde som tegnelærer for halvsøstrene Laura og Marian på godset Limmeridge. Den smukke Laura minder påfaldende meget om den mystiske kvinde i hvidt, og efterhånden står det klart for Walter, at der er flere ting, der tyder på, at der er en forbindelse mellem hende og de to søstre ...
"Kvinden i hvidt" er kendt som en af verdens første kriminalromaner. Forfatteren Wilkie Collins lader i alt ti forskellige fortællestemmer berette om begivenhedernes gang – og langsomt tegner deres afsløringer et samlet billede af kvinden i hvidt og hendes skæbne.
Wilkie Collins (1824-1889) var en engelsk forfatter. Han var enormt populær i sin samtid, men er i dag bedst kendt for spændingsromanerne "Kvinden i hvidt" og "Månestenen". Collins blev oprindeligt udlært i et tefirma, men begyndte senere at læse jura og blev advokat. I begyndelsen af 1950’erne mødte han Charles Dickens, og flere af hans værker udkom som føljetoner i Dickens ugemagasiner "All the Year Round" og "Household Words".
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)