Læringsledelse i fremtidens ældrepleje
414 DKK
Status: På lager
Levering: 2-5 dage
”Vi har glemt at lære – vi må lære at lære igen.”
Ældresektoren har med tiden udviklet en høj grad af professionalisme, når det kommer til at navigere inden for de givne rammer og regler. Men i dag er det, som om tiden, ressourcerne og forandringshastigheden har overhalet denne måde at arbejde på. Der er derfor brug for en anden tilgang til ledelse – og for en anden måde at lede på.
Der er brug for læringsledelse – en ledelsespraksis med et processuelt blik på forandring og læring og fokus på, hvordan medarbejdere, ledere og organisationen som helhed udvikler kapacitet til at lære sammen og kontinuerligt tilpasse sig sektorens komplekse og foranderlige vilkår. For ledelse i ældreplejen kan ikke reduceres til tekniske løsninger, men må forstås som en kompleks praksis, der fordrer refleksiv tænkning, nysgerrighed og en undersøgende og procesorienteret tilgang.
Med denne bog får du et læringsteoretisk perspektiv på ledelse, som ikke tilbyder færdige løsninger, men begreber og tænkeredskaber, du kan bruge til at forstå og håndtere de komplekse udfordringer, du møder i din praksis. Bogen er baseret på samtaler og møder med ledere i ældreplejen, der alle har konkrete erfaringer med at lede forskellige organisatoriske forandringer, både på det strukturelle og det kulturelle plan.
Bogen er skrevet til dig, der er leder, konsulent, underviser eller studerende og arbejder i eller omkring ældreplejen, men vil også være relevant i andre sammenhænge, hvor der skal navigeres i komplekse forandringer og implementeres nye reformer.