Bogen "leg, læring og krea om sommer" er perfekt til dig, der gerne vil have nem adgang til at skabe sjove, lærerige og kreative aktiviteter for børn i alderen 3-10 år. Bogen er inddelt i kapitler, der gør det nemt, at finde lige præcis dét, du leder efter. I bogen finder du følgende kapitler: - Sommer: Kort fortalt om årstiden, vejret og naturen. - Blomster: Lær om 12 almindelige danske sommerblomster og lav små kreative projekter, f.eks. vaser til små blomster, aftryk med vandfarver og fold en blomst af papir. - Frugter og bær: Genkend de mest almindelige danske frugter og bær. Du kan også lave din egen bær-maling, klippe et æbleskrog og lave en lækker snack af frugt og bær. - Stranden: I kapitlet møder du muslinger, krabber og vandmænd. Du kan se, hvordan du kan fange og observerer krabber. Klippe en krabbe i karton og lave kreative ting med muslingeskaller. Du kan også blive inspireret til, hvordan du kan lave smukke vaser og male en vandmand. - I haven: Her finder du inspiration til sjove sommeraktiviteter, du kan bruge i haven. Måske skal der arrangeres guldgravning i sandkassen eller males med blomster og kviste? I alt får du 112 sider fyldt med viden og kreativ inspiration. Det hele er nemt at gå til og du har sikkert de fleste materialer i forvejen. Bogen kan bruges af forældre, bedsteforældre, lærere og pædagoger, der gerne vil sætte sommeren i fokus for børn i alderen 3-10 år.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)