Lille fotografihistorie, BB
136 DKK
(Vejl. pris: 150 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-06-20
I Lille fotografihistorie (1931) undersøger Walter Benjamin, hvordan fotografiet ikke blot afbilder verden, men aktivt former vores syn på den. Med begrebet det optisk ubevidste – det kame¬raet fanger, men som undslipper det menneskelige blik – åbner Benjamin for nye perspektiver på perception og teknologiens rolle i vores erfaringsverden.
Lille fotografihistorie er langt fra en traditionel fotografihistorie. Det er en refleksion over sin samtid, skrevet i en intens og nærmest manifestlignende stil; et essay, der former sig med filosofiske vendinger, giver kulturkritiske perspektiver og på sin egen måde introducerer fotografiets historie. Samtidig inviterer bogen til en stadig aktuel debat om, hvordan billeder former vores virkelighed.
JACOB AUE SOBOLI sine kontrastfulde sort/hvide billeder insisterer Magnum-fotografen Jacob Aue Sobol (f. 1976) på deltagelse – en fotografi-praksis båret af ønsket om at forstå det usynlige bånd mellem os, og samtidigfølelsen af afmagt ved det uundgåelige i at stå udenfor. Sobols fotografier skaber i dette udvalg en visuel fortælling om nærhed og skrøbelighed. Ikke gennem et nostalgisk slør, men fastholdt i et intenst øjeblik – i en kærlig omfavnelse eller et blik, der åbner sig.Billedserien står som et selvstændigt, visuelt spor, men kan også ses i relation til Benjamins tekst.
Walter Benjamin (1892-1940) var en tysk-jødisk filosof og kulturkritiker, hvis tænkning har haft stor betydning for eftertidens filosofi og kulturteori. Med filosofisk dybde og politisk engagement og indignation beskæftigede han sig med emner som æstetik og modernitet.
Blandt hans mest kendte værker er Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder, der i sin tematik læner sig op ad Lille fotografihistorie. Og til de mere omfattende værker hører Barndom i Berlin omkring år 1900 og Passageværket, samt Ensrettet gade, der også er udkommet på A Mock Book. Alle bøger, der er både smukke og komplekse i deres blanding af filosofi og litteratur, metafysik og sansekonkretion – kendetegn for Benjamins stil og tankegang i det hele taget.
Benjamin flygtede fra først Tyskland og siden Frankrig under krigen og endte med at tage sit eget liv ved grænsen til Spanien i 1940.