Logistik og Supply Chain Management, Opgavebog

280 DKK

Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-08-03


Vi har hermed fornøjelsen at præsentere Cases og opgaver til Trojkas lærebog Logistik & Supply Chain Management, 5. udgave. Materialet er udarbejdet som et selvstændigt supplement til lærebogen og gør det muligt at omsætte fagets begreber, modeller og metoder til konkret problemløsning.


Logistik og supply chain management er blevet stadig mere centralt for virksomheders konkurrenceevne. Forsyningskæder skal ikke længere blot være effektive. De skal også være digitale, gennemsigtige, bæredygtige og robuste nok til at håndtere en verden præget af usikkerhed, nye reguleringskrav og geopolitiske forstyrrelser. Det afspejler sig i denne udgave, hvor nye opgaver og cases behandler digital SCM-transformation og kunstig intelligens, bæredygtighed i forsyningskæden med ESG og ny EU-regulering, supply chain resiliens samt supply chain innovation og implementering.

Opgavesamlingen følger lærebogens opbygning med ét opgavekapitel for hvert af lærebogens 13 kapitler. Hvert kapitel indledes med en række begrebsspørgsmål, som den studerende kan bruge til at kontrollere, om kapitlets kernebegreber sidder fast, inden arbejdet med opgaverne går i gang. Herefter følger en række opgaver, der spænder fra korte regne- og forståelsesopgaver til mere åbne analyseopgaver. Hvert kapitel afsluttes med en case, der samler kapitlets stof i en sammenhængende virksomhedssituation.

Sidst i bogen findes 12 større cases. De går på tværs af flere kapitler og lægger op
til at den studerende kombinerer begreber og metoder fra forskellige dele af faget i én samlet analyse. Casene kan bruges som afsluttende opgaver, til gruppearbejde eller som grundlag for eksamenslignende forløb.

Et særkende ved materialet er, at det tager udgangspunkt i en dansk og europæisk kontekst. Hvor meget af den internationale litteratur bygger på cases fra store amerikanske eller globale virksomheder, er opgaver og cases her bygget op omkring danske og europæiske virksomheder og den regulering, som i stigende grad former virksomheders arbejde med forsyningskæder.

Materialet henvender sig til studerende på erhvervsakademiuddannelser, akademiuddannelser, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor logistik og supply chain management indgår. Det kan også anvendes på mere specialiserede forløb inden for transport, value chain management og supply chain management samt som supplerende materiale på relevante merkantile uddannelser.

På Trojka.dk findes online materiale til lærebogen, hvor underviseren blandt andet kan finde PowerPoints med bogens figurer.

Maj 2026

Kim Sundtoft Hald og Diana Cordes Feibert

Boginfo


Titel
Logistik og Supply Chain Management, Opgavebog
Forfatter
Kim Sundtoft Hald & Diana Cordes Feibert
Forlag
Trojka
Udgivet
2026-08-03
Kategorier
Økonomi og business Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
5
ISBN
9788771541878

Lignende bøger


Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)