Love Me Do

134 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


”Er det ikke historien om dig? At du glemmer at vande og fortælle dem, du omgiver dig med, hvor smukke de er?” Sådan siger en stemme i Morten Sabroe. Han vil være et godt menneske, gøre noget for andre, men da han bor på det luksuriøse Bowery Hotel i New York med sin kone Do, begår han sit livs fejltagelse: Han går ind i en elevator. Han, der lider voldsomt af klaustrofobi! Mens panikken fylder ham, ser han elevatordøren glide i. Ude af sig selv trykker han på en knap. Elevatoren kører – og sætter sig fast. I fire en halv time er den angste forfatter spærret inde. Da han endelig bliver reddet ud af to brandmænd, er han ikke længere den samme. Han er et menneske i truende opløsning. Han klamrer sig til livet og til sin kone. Men Do bærer på en hemmelighed. Efter at have truet hotellet med sagsanlæg for sin mands indespærring og forhandlet sig til et millionbeløb i dollars – som hun ikke fortæller ham om – begynder hun på en rejse, der fører hende tilbage til sin fortrængte fortid. Hvad skete der de tre år, hun boede i Californien, tre år hun ikke har fortalt nogen om? Indespærringen i elevatoren sætter sit dybe præg på parrets ophold i New York. Romanen følger deres oplevelser, der antager mytiske dimensioner, og er med tilbage i Danmark, hvor Morten kæmper for at blive det gode menneske, han ved, han er, samtidig med at han forsøger at skrive sin store roman om Europa færdig. Forfatteren Morten Sabroe bevæger sig inciterende i spændingsfeltet mellem lys og mørke, drøm og virkelighed i sin roman, der fængsler med præcist og favnende sprog og med livsbetragtninger om kærlighed, alderdom, ægteskab og identitet. Det er en stærk eksistentiel og spændingsdrevet fortælling, der læner sig op ad Du som er i himlen. Morten Sabroe (f.1947). Journalist og forfatter. Har skrevet for skiftende dagblade, bl.a. Information og Politiken, inden han blev fuldtidsforfatter.

Boginfo


Titel
Love Me Do
Forfatter
Morten Sabroe
Forlag
JP/Politikens Forlag
Udgivet
2017-02-14
Kategorier
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1. e-bogsudgave
ISBN
9788740026726
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)