I dette nummer kommer vi vidt omkring: Der skrives om nationalparker og private naturplejeprojekter, hvor sjældne arter nu indfinder sig. To artikler som går i dybden med kun en art – springfrøen og hvidnæsen. Læs også om fund af nye arter for Danmark – det være sig store natsværmerlarver i Nordjylland og generende larver i Odense, nye mosser, nye bændelorm i bison – og i makroafdelingen beskrives nye arter af fjermider. Der er yderligere artikler om indvandret bæver, havørred, violvokshat, høgeugle og mellemflagspætte, og Bjørli skriver denne gang i sin klumme om ynglende frøer.
Historierne i NATUREN er unikke, og de står som en blivende, trykt dokumentation, mens historierne på SoMe ofte kun kan ses i en kortere periode. I NATUREN findes også mere dybdegående artikler, hvor man kan blive klog på kun en art. Derudover bestræber vi os på, at layoutet i NATUREN skal være mere spændende og indbydende end det generelle layout på nettet.
Nu er nummer 3 af Magasinet NATUREN på gaden med alle de gode ”nyheder”. Nyd og sæt pris på, at du nu står med et analogt magasin i dine hænder, der ud over duften af tryksværte også dufter af oplevelser og viden.
Et magasin du kan tage frem igen og igen.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)