10 bornholmere blev dræbt, og Rønne og Nexø blev lagt i ruiner, da sovjetiske bombefly sønderbombede de to byer den 7. og 8. maj 1945. Øens civile beredskab var under maksimalt pres, og brand- og redningsmandskabet ydede en gigantisk og ofte livsfarlig indsats.I bogen ”Man lader da ikke en by brænde” afdækker forfatteren, jurist Frederik Madsen, hvordan en stribe kritisable beslutninger og graverende fejl kostede liv og bragte flere hundrede i unødig livsfare. Oplysninger, som ikke før har været bragt frem i offentligheden.Bogen gør op med en række myter, som har fået lov til at dominere den bornholmske historieskrivning, og blotlægger metodisk og detaljeret historien om et forbløffende kollaps i kommandoen over beskyttelsen af bornholmerne, som i årtier er blevet fortiet eller ligefrem fordrejet.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)