Manden der forsvandt Når alderen rammer mænd. Mænd bliver stille, når de bliver gamle. De mærker deres krop falme og føler sig ikke længere set. De skruer ned og indstiller sig på et mimoseliv indtil døden udfrier dem. De har ikke mere at begære. Ikke mere at drømme om. Sjælen vender sig indad. Som en snegl der trækker sig ind i sit hus. Samtidig vokser frygten for at miste kontrollen over sit liv. Historien Simon er en livsglad mand. Han tager alene på sommerferie og drømmer om sanselige glæder og mentalt velvære. I sin optimistiske søgen efter feriefornøjelser oplever han små benspænd, ubekvemme ærgrelser, pludselige øjeblikke af lede, autonome kropsdele og første tegn på apopleksi. Simon kæmper for at bevare sit gode humør, men må overgive sig til sin kropslige og mentale opløsning
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)