Marchen

126 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


I 1864, efter at have nedbrændt Atlanta, førte unionsgeneral William Tecumseh Sherman sine tres tusind mand øst gennem Georgia ud til havet og derefter op til South og North Carolina. På den lange march bekæmpede hæren sydstatstropperne og levede af det, de kunne skaffe sig på vejen. De plyndrede plantager, stjal kvæg og afgrøder og ødelagde byer, mens en større og større mængde af frigjorte slaver samt hvide flygtninge sluttede sig til dem. I Marchen tages læseren med ind i mylderet af de mange forskellige mennesker, der marcherede. Karakterlisten er lang og inkluderer både sorte og hvide, mænd, kvinder og børn, unionstilhængere og rebeller, generaler og menige, frigjorte slaver og slaveejere. Centralt i fortællingen står general Sherman, den smukke frigivne slavepige Pearl, militærlægen oberst Sartorius, Emily Thompson – den fordrevne datter af en sydstatsdommer samt de to dømte soldater Arly og Will. I E.L. Doctorows kraftfulde og medfølende beskrivelse bliver den lange march en slags flydende verden med en nomadisk bevidsthed.

Marchen har vundet Pen/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen og var desuden finalist til Pulitzerprisen.

"Med Marchen har E.L. Doctorow skrevet et af de stærkeste litterære portrætter af USA i krig, vi har fået i det nye årtusind ... en overdådig roman, der bringer os gennem magiske, medrivende og mytiske øjeblikke af forbavselse, frustration, desperation og rædsel, tragedier, skuffelser og sejre. I Doctorows visionære optik indeholdt Shermans march det hele – det gør Marchen også." – Tonny Vorm, Information

"... nu giver Bechs Forlag os så Doctorows store roman om Den Amerikanske Borgerkrig, Marchen (2005), som vandt både PEN/Faulkner-prisen og The National Book Critics Circle-prisen. Jeg kan kun sige, at det er fuldt fortjent." – Nanna Goul, Weekendavisen

"Det er ikke så meget krigens gru og meningsløshed som dens kaos og tilfældighed, Doctorow beskriver. Der er liv i figurerne, og den 'historiske' reportage er udmalet med stor overbevisning ..." – Kim Skotte, Politiken, ♥♥♥♥

"Marchen er en episk beretning om krigens gru og meningsløshed og om de tilfældigheder, der får så stor indflydelse på de enkelte menneskeskæbner. Nærmest som en reportage opruller Doctorow sin fortælling og tegner samtidigt hvert portræt med stor medfølelse og indlevelse. Intet mindre end en fremragende roman." – Jette S. F. Holst, Litteratursiden

Boginfo


Titel
Marchen
Forfatter
E.L. Doctorow
Forlag
Bechs Forlag - Viatone
Udgivet
2014-08-29
Kategorier
Historisk fiktion Fiktion
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
ISBN
9788793005969
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
49 kr
Ebog (epub)
87 kr
Ebog (epub)
130 kr
Ebog (epub)
70 kr
Ebog (epub)
32 kr
Ebog (epub)
100 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)