Da et hus i Charlottenlund brænder ned, og ejeren omkommer i flammerne, ligner det først en tragisk ulykke. Men noget stemmer ikke. Et kostbart maleri lader til at være fjernet inden branden, og hos forsikringsselskabet DGF bliver den tidligere drabsefterforsker Ellen Hald og hendes ambitiøse kollega Bertram Crone sat på sagen. Efterforskningen fører dem ind i kunstverdenens lukkede kredse og videre til en kunstner, der gennem længere tid har modtaget truende beskeder fra en anonym profil. Snart kan endnu et dødsfald knyttes til sagen. Ellen hjemsøges af minderne om broren Gustav, der tog sit eget liv, og samtidig er hun mildest talt udfordret af sin manglende interesse for kunst. Jo mere de graver i sagen, desto tydeligere bliver det, at hun overser noget helt fundamentalt. Matsort motiv er første bind i serien om Ellen Hald og Bertram Crone – en psykologisk krimi om kunst, vrede og de historier, vi fortæller for at kunne leve med os selv.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)